Planlægning

Lad os stå for din næste opgave. Her kan du få et indblik i, hvad vi kan hjælpe dig med på dette område.

Planlægning af begravelse eller bisættelse

Når der sker et dødsfald, er der mange overvældende følelser. Men der er også mange ting, du som pårørende skal tage stilling til. Måske du kender nogle af dem på forhånd, mens andre vil være helt nye og ukendte for dig.

Fordelen ved at planlægge en begravelse eller bisættelse sammen med Begravelses Tjenesten er, at du ikke behøver stå med det hele selv. Du behøver ikke stresse over, hvad der alt skal være styr på, eller om der mon er noget, du har glemt.

Det er vores mål og opgave at gøre den svære situation lidt nemmere og mere overskuelig for dig.

Lad os dykke ned i processen, så du på forhånd ved, hvad du kan forvente dig af hjælp til planlægningen.

Planlægningen starter med et opkald

Første skridt i planlægningen af den forestående begravelse, bisættelse eller ceremoni sker ved, at du kontakter os. Vi er ved telefonen hele døgnet rundt, så du ikke skal vente på en åbningstid.

Under denne samtale aftaler vi nærmere omkring et personligt møde i afdødes hjem eller i vores butik. Vi lægger meget stor vægt på det personlige og medmenneskelige, så du og andre pårørende føler sig trygge under hele forløbet.

Her tager vi også en snak om, hvorvidt vi skal afhente afdøde, og hvornår det skal ske.

Personligt møde og papirarbejde

Vi foretrækker at mødes personligt i forbindelse med planlægningen af begravelsen eller bisættelsen, da der er mange punkter, der skal vendes. Vi synes, det er det mest trygge for alle parter at gøre.

Vi erfarer, at der sjældent er lyst eller overskud til at tage stilling til en masse papirarbejde. Det kan du beslutte at overlade til os på mødet.

Under denne del af arbejdet tager vi os blandt andet af:

  • At fremskaffe en dødsattest
  • Sende en dødsanmeldelse
  • Aflevere godkendelsesattest til begravelsesmyndigheden
  • Bestilling af kiste, urne, blomster og gravsten
  • Planlægge møde med præsten
  • Fastsætte dato for kremering og urnenedsættelse
  • Bestille dødsannonce

Vi står for ret mange opgaver i forbindelse med planlægningen af en begravelse eller bisættelse. Har du brug for hjælp til langt det meste, er vi til rådighed og giver dig fuldt indblik i, hvad der skal ske og hvornår.

Begravelse og ceremonien

Når du vælger os som din bedemand, kan du være sikker på, at vi er med dig igennem hele processen. Vi er der også under begravelsen eller ceremonien. Vi sørger for, at det hele går som planlagt, så du kan være i sorgen og ikke skulle tænke på alt det praktiske. Vi er med, uanset om det foregår kirkeligt, borgerligt eller med andre trossamfund.

Ønsker du at arrangere en ceremoniel begivenhed eller begravelsen eller bisættelsen? Så er vi også behjælpelige med at finde et sted og at arrangere mad og drikke for dem, du gerne vil samle efterfølgende.

Kontakt Begravelses Tjenesten

Har du spørgsmål?

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os.